fredag den 5. august 2016



Engang havde jeg nattevagt med en kollega, hvis lille datter var meget syg og røg ud og ind af hospitalet. Som en trøster lavede jeg en bette pingu til hende. Jeg glemte alt om den, men det gjorde pigen ikke. Hér, 5 år senere, bestiller hun pludselig en familie til den oprindelige pingvin. Hun har virkelig gået op i det og har besøgt mig flere gange på arbejde for at fortælle i detaljer, hvordan de skulle se ud.


Trods det var der plads til, at jeg også selv kunne få nogle ideer med. Hun blev heldigvis glad for udfaldet, men bestillingerne er ikke stoppet af den grund. Nu mangler de jo både senge, sengetøj, et køkken og en iglo. Og en isbjørn. Og en hundeslæde med 8 hunde. Og bor Julemanden ikke på Nordpolen? Det bliver et stort og omfattende projekt; men når modtageren er så ekstatisk med det, kan jeg jo ikke sige nej ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar