Jeg har været med på abe-dillen igennem et par år nu, og jeg har lavet flere, end jeg kan tælle. Loven siger jo, at man ikke må sælge dem, men man give dem væk, og de er geniale som værtindegaver, barselsgaver, dåbsgaver, fødselsdagsgaver, eksamensgaver, tak-for-hjælpen-gaver - you name it.


Dem hér er et udpluk af de bamser, jeg ikke har fået lov at give væk. Min mand er også min største fan, og han sidder over mig som en høg, når en ny bamse er ved at tage form. Og han er ret hurtig til at sige, at dén og dén vil han gerne have. Vi har været nødt til at lave en aftale om, at når han får en ny bamse, skal han også aflevere en. For hele huset er efterhånden fyldt op.


Skabet, som aberne hænger på, er for resten min mands forsøg på at inddæmme mit garn, så det ikke også ville fylde hele stuen (det er nok, at der ikke er plads til mere i soveværelset). I hver skuffe ligger der et ufærdigt projekt.