"Onkel, vil du ikke godt lave en drage til mig? Den skal se uhyggelig ud," sagde min dengang 8-årige nevø en dag. Selvfølgelig ville onkel dét, og fordi den skulle være helt rigtig (det er jo min favorit-nevø, vi snakker om), købte jeg en opskrift på nettet.


Jeg fik hæklet enkeltdelene, som foreskrevet, men jeg kunne fandengal'me ikke samle skidtet rigtigt. Så onkel gik i gang med at stive dragen af, hækle ekstra sider og nye vinger, og sy det hele sammen, så det måske kunne komme til at ligne noget, der kunne gøre det ud for en drage. Det tog godt tre uger. Der er 200 glitrende perler hæklet ind i vingerne, så tingene tog tid. Helt ærligt synes jeg, jeg slap ret godt fra det.


Min meget artige nevø tog pænt imod dragen, men sagde mistænkelig lidt, da han fik den. Så jeg måtte jo spørge, om der var noget galt. Og det viste sig, at jeg havde skudt forkert - det var en helt anden slags drage, han havde i hovedet. Én, der var meget større, og mere lignede noget fra Pokemon.


Han har fået at vide, at nu er han altså bagerst i køen :)

Grunden til, at jeg overhovedet oprettede en profil på Blogspot, er min overvældende fascination for hækleriets mysterier. Det startede for 10 år siden, hvor min mor sagde, at dét ville jeg aldrig lære. Det er én af de ting, man aldrig skal sige til mig!
Jeg var sikker på, at jeg ikke ville kunne forstå en opskrift, men så længe jeg bare skulle hækle fastmasker frem og tilbage - helt ærligt, hvos svært kan det være? Så jeg lavede den ene skæve lap efter den anden, med tungen lige i munden, vabler på fingrene og sved på panden. Kludene blev alle sammen lagt i en pose til senere brug. Og der ligger de endnu og venter på at blive til et sengetæppe...


Men jeg LÆRTE at hækle, både med og uden opskrift. Jeg er helt klart gladest for at hækle i frihånd, men det går meget hurtigere, hvis jeg kan følge en tekst. Så jeg har som regel mindst et projekt af hver slags i gang. Det er rart at kunne veksle.


Første frihåndsarbejde er stadig et af mine bedste arbejder. Det startede med en masse cirkler og halvkugler, som efterhånden blev sat sammen med rør i forskellige størrelser. Resultatet blev en trold, viste det sig efterhånden. Og da jeg tilfældigvis kender en fyr, der hedder Trolle, vidste jeg ret tidligt, hvem der skulle adoptere bamsen.


Posen er fuld af trafikdræbte dyr. Trolde går ingen steder uden sin madpakke, véd du!

I første indlæg forsøger man sig vel altid lidt frem, når man starter en ny blog. Jeg har aldrig prøvet sådan noget før, men lysten har snart været der længe. Så får vi at se, om jeg overhovedet har noget at sige ;)
Men velkommen til min beskedne blog!


Henrik